Hvad er terapi…

Alle mennesker kan opleve, at livet af og til gør ondt eller føles uoverskueligt. Nogle gange går det over af sig selv, men andre gange kan følelsen blive permanent.
Her kan terapi hjælpe med at håndtere de følelser og tanker der generer eller bremser dig, så du kan blive mindre fastlåst og få mere energi. Ofte kan ubehagelige følelser være signaler om noget, vi skal ændre i vores liv og det kan jeg hjælpe dig med. Som psykoterapeut går jeg med på opdagelse i din baggrund, dine værdier og dine antagelser om livet og hjælper med at opdage og ændre de uhensigtsmæssige strategier.
Det kan være du kommer med en konkret oplevelse eller et traume du har brug for at få bearbejdet. Det kan være du føler dig nedtrykt og energiforladt, at du lider af angst og har det svært i sociale sammenhænge, eller måske har du i længere tid været stresset over dit arbejde eller noget på hjemmefronten. Det kan også være du gerne vil lære dig selv og dine reaktionsmønstre lidt bedre at kende, måske er der noget i din adfærd der undrer dig, noget der irriterer dig. Alt det kan du tage med i terapi.
